Hobitten – en (for nogen) uventet rejse

by Pernille Tengstedt

Mange ’Ringenes Herre’-fans havde efterhånden ventet længe på endnu et af Peter Jacksons mesterværker – deriblandt mig selv. Men om den tre timer lange film, med 48 billeder i sekundet, var noget for mig, var jeg alligevel i tvivl om.

Fra 24 til 48
Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, som kan blive lidt rundtosset af de særdeles flotte 3D film, der efterhånden laves i stride strømme. Jeg har i hvert fald oplevet ved flere lejligheder, at være nødsaget til, at tage de charmerende 3D-briller af, og lige lukke øjnene for en stund. Dette er dog kun fordi filmene er SÅ flotte og SÅ godt lavet, som de nu engang er. Jeg kan stadig blive helt betaget af, hvor realistisk og til tider flottere end virkeligheden, en film kan laves! Her er ’Hobitten – en uventet rejse’ helt klart ikke en undtagelse!
Filmen kan, som den eneste pt., ses i det der kaldes High Frame Rate 3D. Dette er en udvikling af det typiske 3D, som typisk vises med 24 billeder i sekundet, hvor HFR 3D vises med 48 billeder i sekundet.
Selvom jeg ikke er vildt begavet inden for teknologiens verden, vil jeg dog alligevel våge at påstå, at der er en tydelig forskel! Det er helt fantastiske billeder af Gandalf, Kløverdal, orkere og dværge, som man kan følge på lærredet. Derfor forsvandt frygten for, at blive dårlig hurtigt og jeg kunne derefter nyde de flotteste billeder i den højeste kvalitet!

Munter vs. dyster
Selve fortællingen om Bilbo Sækker og hans møde med Gandalf, Gollum og orkerne, er et rigtig fint eventyr, hvor de mindste også kan være med. Det er dog her, at den store forskel ligger, i forhold til ’Ringenes Herre’.
’Hobitten – en uventet rejse’ er langt mere munter og let end forgængerne. I ’Ringenes Herre’ var stemningen præget af en dysterhed og et ubehag, hvor der bag hvert hjørne befandt sig en klam ork, et uhyggeligt spøgelse eller den lumske Gollum. I ’Hobitten – en uventet rejse’ opvejes alt det onde, med alt det gode. Fjender bliver venner og utallige særdeles underholdende karakterer støder ind i Bilbo på hans vej.
Netop derfor skal man gøre det klart med sig selv; forventer man at få præcis samme oplevelse, som ’Ringenes Herre’ gav, for så går man skuffet fra biografen.

En klar anbefaling
Dog vil jeg påstå, at man vil nyde filmen fra ende til anden lige meget hvad. Om man så er inkarneret ’Ringens Herre’ fan eller ej. ’Hobitten – en uventet rejse’ er en uundgåelig del af Tolkien og den skal simpelthen ses af alle, der bare holder en lille smule af eventyr og flot filmkvalitet. Og om de kender til Tolkien univers eller ej. De tre timer flyver af sted og man kan roligt læne sig tilbage i Peter Jacksons kyndige favn.
- og hvis du på nuværende tidspunkt føler dig overbevist om, at du skal se filmen, så snyd ikke dig selv for HFR 3D!
Jeg kan i hvert fald ikke vente med, at se den igen – for det var en oplevelse i særklasse!

Roskilde LIVE – App til din Smartphone

by Amanda Engel

Hvad sker der i Roskilde? Og hvad sker der, som har interesse for dig? Nu er Roskilde kommune kommet med svaret! En ny app til din smartphone og iphone: Live Roskilde. Hent appen og få den perfekte guide til alle de spændende steder i Roskilde og omegn. Appen kan ud fra din position fortælle dig hvad de nærmeste begivenheder er, og hvordan du kommer derhen. Du kan lave din egen kalender, så du kan bliver opdateret om emner som har din interesse. Du kan derudover søge på bestemte dage og steder.

Personligt har jeg hentet appen. Jeg blev positiv overrasket over hvor godt den fungerede. Ideen er genial! Jeg kan kun anbefale den.

Med Roskilde LIVE kan du:

  • se kulturelle arrangementer og steder i hele Roskilde Kommune
  • let dele arrangementer med dine venner på facebook & twitter
  • få arrangementer i din egen kalender
  • finde interessante steder i nærheden af dig
  • tage billede af dine favoritsteder og vise til andre (Spot on)
  • få direkte besked om relevante arrangementer (Invitationer).

Du kan hente Roskilde LIVE ved at scanne QR-koden her på siden og vælge ”Føj til hjemmeskærm”. Appen bliver derefter installeret på din telefon.
Du kan også hente den ved at trykke ”mob roskilde” til 1969 og derefter kan du downloade Roskilde LIVE.
Appen kan også hentes på appstore.

En glemt tegneserie får nyt liv

by Pernille Tengstedt

Spielberg har været på spil igen – og han har gjort det godt !
Som stor Tintin-fan havde jeg glædet mig til denne dag. Min yndlings tegneserie blev nu opført på det store lærred og hele verden skulle se med. Samtidig var det også med kritiske øjne, at jeg satte mig i biografstolen.

Det hele begynder

Den 10. januar 1929 blev Tintin og Terry ‘født’. Manden bag figurene og historierne går under navnet Hergé. I virkeligheden hedder han Georges Remi, en 22-årig fyr fra Belgien.
Tintin-historierne var i første omgang beregnet til at muntre de unge læsere af Le Vingtiéme Siécle - en belgisk nyhedsavis. Men det skulle føre langt videre.
De næste mange år bruger Hergé på at udvikle sine historier om Tintin – en karakter som skulle forestille Hergé selv.
Først i 1946 udkommer det første nummer af Tintin, som åbenlyst er blevet en stor succes efterfølgende.

Fra tegneserie til 3D

At genskabe et belgisk tegneseriemesterværk som Tintin, kan ikke have været en nem opgave.
Nogle år tilbage forsøgte man, at lave Tintin som en spillefilm med rigtige skuespillere. Filmene fik ikke nogen succes og var samtidig en skændsel og forringelse af de originale historier.
Derudover kan du hver lørdag klokken 14.10 tænde for DR Ramasjang og se en filmatisering af tegneserierne. De 20 minutter korte film er utrolig vellykkede og har haft stor succes hos specielt danske fjernsynseere.
Men Steven Spielberg og Peter Jackson tog det hele et skridt videre. De brugte 28 år på at omdanne historierne fra tegneseriehæfterne til en 2 timer lang 3D animationsfilm.

En hyldest til tegneserierne

Jeg var rigtig bange for at blive skuffet over Tintin og Enhjørningens Hemmelighed . Heldigvis var det en af de bedste biografoplevelser, jeg nogensinde har haft!
Først og fremmest er filmen helt fantastisk smuk. Filmen er lavet på den måde, at rigtige skuespillere først er filmet på green screen i de forskellige scener og derefter er animationen lagt over. Det færdige resultat er en form for animationsfilm, som man aldrig har set mage til før. Figurerne og omgivelserne er så detaljerede, at man nogle gange glemmer, at det ikke er virkelige optagelser. Samtidig gjorde 3D’en oplevelsen endnu flottere! Filmen kan varmt anbefales til alle i alle aldre.
Hvis du i forvejen kender eller elsker Tintin og hans bedrifter, kan jeg garantere, at du ikke bliver skuffet. Hele filmen er holdt i den originale Tintin-ånd. Vi får samtidig med handlingen små episoder med hunden Terry, skøre indslag med Dupond og Dupont og små historier i gadebilledet.
Hvis du ikke allerede har beskæftiget dig med Tintin, kan du forberede dig på et spændende eventyr med smukke billeder. Den inderholder alt, hvad god eventyrfilm skal have. Spænding, mysterier, humor og frem for alt en god historie.
Jeg har svært ved at få armene ned over denne filmatisering af Tintin. Så til alle, både hardcore Tintin-elskere og novicer, er denne film en rigtig stor oplevelse!
Tintin og Enhjørningens Hemmelighed havde premiere i dag i biografer over hele landet.
Rygter
Allerede nu går der rygter om at 2 efterfølgende Tintin-historier skal filmatiseres. Dette har Peter Jackson dog sagt, først vil ske efter, at hans igangværende filmatisering af Hobbitten er færdiggjort.

Tømmermænd?

by Niels Olsson

Sådan kommer du nogenlunde helskindet gennem tømmermændene

 

Jeg er typen der godt kan lide at færdes i Roskildes natteliv, i weekenderne. Har du ligesom jeg haft utallige byture på Interpool, Crazy Daisy, Ruder konge, Promenaden, George’s etc. og er tilsvarende mange gange vågnet op med hovedet fuld af tømmermænd og halsen fuld af sandpapir?

 

Jeg har nu efter års ”research” fundet frem til kuren som jeg mener virker mest optimalt. Jeg vil dog lige gøre opmærksom på at denne kur IKKE er henvendt til folk der ”bare bliver lidt dårlige” dagen efter, den er heller ikke henvendt til folk der ”får lidt ondt i hovedet” dagen efter. Denne kur er beregnet til den del af befolkningen der ligesom jeg har RIGTIGE tømmermænd. Hvis du sidder nu og er i tvivl om hvorvidt du passer indenfor målgruppen kan jeg kort redegøre for symptomerne:

 

  • Smerte i mave, og adskillige andre organer i din krop.
  • Knastør hals og mund.
  • Hård og iskold jagende hovedpine
  • Diarre
  • Feberagtig følelse i hele kroppen
  • Umådelig sult efter alt hvad du ikke har i køleskabet.

 

Kan du nikke genkendende til disse symptomer kan du drage fordel af denne kur.

 

Kuren:

Når du vågner om eftermiddagen og indser at alle de gode følelser fra aftenen før er blevet erstattet af diverse følelser af ubehag, er første skridt i min Tømmermændskur meget vigtigt:

 

Gå ikke i panik!

Hvor end du vågner, må du aldrig gå i panik. Orienter dig, find ud af hvor du er og evt. hvem du er sammen med. Find den hurtigste vej hjem, det er vigtigt at være indenfor hjemmets trygge rammer når tømmermændene rigtig tager fat.

 

TREO!

Jeg har prøvet alt hvad der kan skaffes på lovlig vis af smertestillende medicin, for at slippe for tømmermændene. Jeg er kommet frem til at den absolut bedste variant er TREO. Tag to TREO’er og opløs dem i et glas vand. Vent med at drikke det.


Boullion! 

Grøntsagsboullion er det bedste til dette formål. Varm vand i en elkedel og lav en kande Boullion vand, put så mange terninger i du kan uden at det bliver ulækkert.

 Opsummering!

Nu har du et glas med to opløste TREO’er samt en kande med Boullion vand, det er vigtigt at være forberedt når du starter din Tømmermændsdag, så stil tingene klar der hvor du vil tilbringe resten af dagen. Om det er i sofaen eller sengen eller på gulvet indhyllet i dyner. Vælg et sted hvor du sidder/ligger komfortabelt og har det dejlig varmt. Når din Tømmermænds station er sat op går du til næste skridt.

 

Underholdning!

Du skal holde dig underholdt hele dagen og sørge for at tiden går hurtigt. Mit forslag er at se en serie. Min favorit serie når jeg har tømmermænd er Den amerikanske serie Family Guy. Så sæt den første skive i for en given sæson og tryk på pause. Har du ingen serier på dvd kan jeg anbefale hjemmesiden www.watch-series.com. Her kan du finde alle de mest populære serier, ganske gratis.

Når det første afsnit er klar til at blive afspillet går du videre til næste trin.
Det kolde bad!

Tag et iskoldt bad. Det lyder måske ubehageligt, men har du rigtig slemme tømmermænd er der intet bedre. Efter et godt ca. 5 minutter langt koldt bad tørre du dig og tager det mest behagelige sæt tøj på du har. Nu er du klar til at nyde de andre ting du har gjort klar.
Selve udførelsen!

Du sidder eller ligger nu det sted du finder mest komfortabelt. Du har det dejligt varmt, det kolde bad modvirker dine symptomer i omkring en halv time og det er derfor vigtigt at du drikker dit glas med TREO først, derefter hælder du en kop Boullion vand op som nu er perfekt temperatur til at drikke, trykker play, og så er du i gang. Sådan kan du ligge en hel dag uden rigtig at røre dig, medmindre du skal på toilettet. Hvis du skal have noget at spise anbefaler jeg varmt www.just-eat.dk. Hvis du ikke føler at pengepungen rækker, kan enhver anden form for simpel spise dog gøre det, det vigtigste er at du har mad i maven (se evt http://ungiroskilde.dk/pizza-for-2-til-48-kr/).

 

Denne kur gør dig ikke af med dine tømmermænd men gør dem mere udholdelige og kan faktisk gøre en ellers kedelig dag til en rigtig hyggelig dag og noget man kan se frem til allerede inden byturen. Den gør dig fri af tanker som ”jeg drikker aldrig igen” og ”hvorfor skulle jeg også drikke så meget” og giver dig i stedet følelsen af at have fået en god dag ud af det på trods af det fysiske ubehag.

 

Brug kuren eller lad være, jeg ved det virker for mig og har gjort i lang tid.

 

 

“Taran og den Magiske Gryde” – er det virkelig en Disney klassiker??

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

Navn:“Taran og den Magiske Gryde” / ”The Black Cauldron”
Produktions år: 1985
Produceret af: Walt Disney Pictures
Klassiker nr.: 25
Længde: 1 time 17 min.
Sprog: Engelsk, dansk, norsk, finsk, svensk
Priser: ?  

En forholdsvis “ny” Disney klassiker, som alligevel er godt gemt. Der ikke særlig mange, som har hørt om den før. Filmen er fra ’85, men er den eneste Disney klassiker, som ikke har fået premiere i de danske biografer, den fik premiere på VHS i 1998.

 ”Taran og den Magiske gryde” handler om en drengen Taran, som sammen med sine gamle og nye venner drager ud på et eventyr, for at forhindre den Hornede Konge fra at få fat i den magiske gryde. Den meget onde Hornede Konge hersker i en lille del af landet Pyradian. Kongen vil meget gerne have fat i den magiske gryde, som indeholder en masse magiske kræfter. For at kunne finde gryden skal kongen bruge Tarans synske gris. Taran tager derfor væk for at beskytte grisen og på vejen møder han et meget mystisk talende dyr, en prinsesse og han kommer i besiddelse af et magisk sværd. Filmen er baseret på Lloyd Alexanders fem Taran-bøger.

Som der står bagpå, så er det en blanding af fantasi, magi og humor. Det første jeg tænkte var, hvordan de kunne finde på så mærkelige navne. Drengen hedder Taran, prinsessen Eilonwy og det mærkelige dyr Gurgi og ja, jeg kunne faktisk blive ved. Når det så er sagt, så er det nu altså meget sød film. Hvis jeg så den i TV, ville jeg aldrig have gættet på det var en Disney produktion. Der mangler ligesom det der helt ”drømme-magiske”, det bliver måske lidt for mærkeligt med en hornet konge, som bor i Pyradian og en synsk grisk. Alt kan selvfølgelig ske i eventyr, men lidt for weird.

 Se den som en god film, men ikke som en Disney klassiker. Forvent ikke et mesterværk, men forvent en god, sjov og meget mystisk film. Ved du ikke hvad du skal lave denne lørdag, så find et sted og lej den, lån den, køb den –  den er i hvert fald til at se. Kan købes i de fleste film butikker, samt butikker som Føtex, Kvickly og Bilka og selvfølgelig på nettet.

 3 MEGET store Mickey-hoveder. (Havde det været et andet navn end Disney, der stod på coveret, havde den fået 4, men når det er Disney der står på, så har den altså noget at leve op til!)

 

Nu er det slut for “de glemte Disney klassikere” for denne gang :D Jeg håber at der er nogen af jer, som har gidet læse mine anmeldelser og måske har fået noget ud af det – måske sparet nogle penge på at købe nogle knapt så gode film  :p I hvert fald har det været meget sjovt, at se alle de her film og prøve at formidle handling og min egen mening videre!
Håber I har nydt jeres efterårsferie :)

“The Adventures of Ichabod and Mr. Toad” – En god glemt klassiker

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

Navn: “The Adventures of Ichabod and Mr. Toad”
Produktions år: 1949
Produceret af: Walt Disney
Klassiker nr.: 11
Længde: 68 min.
Sprog: Engelsk
Priser: 1 Golden Globe  

Måske har nogen af jer været i Disneyland? Jeg kan i hvert fald huske, at da jeg stod i kø til en forlystelse der hed noget med ‘Mr. Toads wild ride’, så tænke jeg da lige over hvilken Disney film det kom fra. Hvor kom Mr. Toad ind? Jeg havde ingen anelse før jeg fik kigget rigtig på klassiker listen og set at klassiker nr. 11 hed ”The adventures of Ichabod and Mr. Toad ”, så kunne jeg bedre forstå det. Walt Disney valgte at lave en forlystelse over filmen, så noget godt må der da være ved den, eller hvad?

Jeg var rigtig spændt på at se filmen, efter at have prøvet forlystelsen, som egentlig var meget sjov, hvis man er til stille køreture rundt i et Disney univers.
Til min store overraskelse, så er Ichabod og Mr. Toad slet ikke venner, de er faktisk slet ikke med i samme film. DVD’en indeholder altså to film.

The adventures of:

Mr. Toad
Mr. Toad er en meget rig tudse, som bestyrer Toad Hall. Mr. Toad får hele tiden nogle mærkelige manier og her i filmen bestemmer han sig for, at han vil have en bil. Da han endelig får sig en bil, går det helt galt og hans venner må prøve at hjælpe ham. Historien er baseret på Kenneth Grahames ”The Wind in the Willows” (Vinden i Piletræerne)

Se her nærmer vi os noget. Endelig noget der ligner en rigtig Disney film med et godt handlingsforløb og en god morale. Egentlig en rigtig sød film.

Ichabod
Her møder man Ikkipot Ravn, en lidt grim og klodset mand. Ikkipot flytter til Søvningdalen, for at blive den nye skolelærer. Alle i dalen synes han er en lidt mærkelig en. Ikkipot kommer hurtigt i kamp med den lokale Brum Basse, da de begge gerne vil have fat i Kathrine, der er datter af den rigeste mand i byen. Denne historie er baseret på Washington Irvings ”The Legend of Sleepy Hollow.”

 

Begge film vare ca. ½ time og det er egentlig helt passende. To rigtig søde film. Ikke helt fantastiske, men ærgerligt, at de er en del af de glemte klassikere, og er film, som ingen kender.
Jeg synes det er tæt på 4 Mickey-hoveder, men det bliver altså kun til tre meget store, man skal jo heller ikke overdrive :D

 

“Melody Time”

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

 

Navn:Melody Time
Produktions år: 1948
Produceret af: Walt Disney Pictures
Klassiker nr.: 10
Længde: 72 min.
Sprog: Engelsk
Priser: ?

 

Sød film delt op i meget korte og lidt længere segmenter.

Filmen er delt i syv segmenter:

1)      “Once Upon a Wintertime,”

2)      “Bumble Boogie,”

3)      “Johnny Appleseed,”

4)      ”Trees,”

5)      “Little Toot,”

6)      “Blame it on the Samba,”

7)      “Pecos Bill,”

Der er nogle film, der kun er med musik, nogle med sang og andre med en blanding. ”Bumble Boogie” er meget kort, men rigtig godt lavet med musik, der passer til tegningerne og det der sker, så der ikke er nogen grund til sang eller tale. ”Johnny Appleseed” er en del længere og både med fortæller, tale, sang og musik. En rigtig sød film om John Chapman, en amerikansk pioner, de rejste rundt og plantede æbler og hjalp folk. Sød historie og lærerigt, på trods af at Disney selvfølgelig aldrig helt skildre sandheden som den var, det er jo en tegnefilm :)
“Bumble Boogie” 

I nogle af de syv små film møder man også nogle kendte ansigter, som chip/chap, Anders And og José Carioca. Disney havde dog i de tidlige klassikere en idé om, at det var smart, når man blandede animation med spillefilm og mennesker. Det ser man i ”Blame it on the Samba”. Jeg kan ikke lide det, men måske det bare er mig. Det er heldigvis kun meget kort i denne ene film.
“Blame it on the samba”
Selv den sidste film, “Pecos Bill”  starter med en rigtig film optagelse.

 Alt i alt syv meget søde og gode film. Jeg kan godt lide at det ikke bliver så ensformigt med de samme tegninger, personer og samme musik. Her i de syv film er der nemlig meget forskel på tegningerne, farver og musikken. Man følger også både mennesker, dyr, kendte Disney figurer og endda også en levende båd med ansigt. Nogle af filmene er dog lidt kedelige til sidst.

Se den hvis du er samler og den alligevel skal op på hylden, se den hvis du elsker Disneys tidligste kort film med meget musik, se den hvis du kender en som du kan låne den af…. Men det er nok ikke en film jeg vil se igen og igen.

3 Mickey-hoveder ud af 5

 

Filmen kan, ligesom de andre, købes i de fleste film-butikker samt på internetsider som f.eks. cdon.dk . Man kan også købe en klassiker box med 5 film, dem jeg kalder “de glemte klassikere”.

Boxen indeholder:
* Saludos Amigos (Klassiker nr. 6)
* The Three Caballeros (Klassiker nr. 7)
* Make Mine Music (Klassiker nr. 8)
* Melody Time (Klassiker nr. 10)
*The Adventures Of Ichabod and Mr. Toad (Klassiker nr. 11)

Og koster omkring 500,- inkl. fragt – http://www.movieray.dk/product_info.php?products_id=606

“Make Mine Music” endnu en glemt klassiker

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

Så lykkedes det mig endelig at få mit internet op igen og jeg er nu klar til at anmelde

“Make mine music”

 
Navn:
Make Mine Music
Produktions år: 1946
Produceret af: Walt Disney Pictures
Klassiker nr.: 8
Længde: 75 min.
Sprog: Engelsk
Priser: Vundet 1 Oscar

 


”Make Mine Music” er endnu en af de Disney klassikere, som ikke ret mange har hørt om. Filmen er ligesom de andre “glemte” en gammel film. Filmen her er fra 1946, men kom først til Danmark I 1952. Filmen har vundet 1 Oscar for bedste animationsdesign.

Som mange af de andre tidlige klassikere, mangler denne film et egentlig handlingsforløb. Jeg sad i 1 time og 15 minutter og følte jeg sad og så de der korte animationsfilm fra Disney sjov igen og igen.

Filmen er bygget op i 10 små film, med hvert deres handlingsforløb.

  1. The Martins and the Coys 
  2. Blue Bayou
  3. All the Cats Join In
  4. Without You
  5. Casey at the Bat
  6. Two Siluettes
  7. Peter and the Wolf
  8. After You’ve Gone
  9. Johnny Fedora and Alice Blue Bonnet
  10. The Whale Who Wanted to Sing at the Met

 

Men det er ikke kun små film, for alle 10 dele er faktisk musikalske film. Der er altså ikke ret meget tale og dialog, mest kun sang og musik. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige om filmen. Jeg synes ikke det var et helt fantastisk mesterværk, men heller ikke nogen dårlig film overhovedet. En af plus siderne er, at musikken er meget alsidig. Der er mange forskellige genre musik og tegningerne er faktisk også rimelig forskellige fra film til film. Selvom jeg savnet ét hovedforløb, så har hver film dog deres helt eget forløb og jeg synes også de fleste segmenter havde en god handling og god pointe eller morale. Hver historie har noget at fortælle og de fleste er nu også meget morsomme, hvis man da er til sådan noget.

 

Min vurdering er at der helt sikkert er noget godt i filmen, men når man når over 1 time og har set på små korte film, kan det altså godt blive lidt langtrukkent og kedeligt. Er du Disney freak og samler, så køb den, se den og sæt den op på hylden. Er du Disney sjov fan, så vil du helt sikkert også elske denne her og elsker du animation og god gammel musik, meget jazz, så er det her også lige filmen.
Se første del af 10 her: “The Martins and The Coys”

 

2 store Mickey-hoveder for denne film.

 

 

Gratis film

by Pernille Tengstedt

Mangler du noget at fordrive ferien med og er du glad for film? Så er Filmstriben helt klart noget for dig!

Her kan du se alt fra Sin City til G. I. Jane, Sandheden Om Mænd til Brothers, Slumdog Millionaire til Drag Me To Hell, I Love You Phillip Morris til She’s All That. Udvalget af film er ikke ubegrænset, men der lidt for en hver smag.

På Filmstriben kan du se film gratis og det eneste krav er, at du er aktiv låner hos et bibliotek. (‘Aktiv låner’ betyder ikke at du låner bøger hver uge, men bare at du er registreret hos et bibliotek)

På Roskilde Bibliotek skal du bruge dit cpr-nummer og 4-cifret kode som du har opgivet på biblioteket, da du blev registreret.

Hvis du IKKE er låner på et bibliotek, er det bare at gå op til informationen og blive registreret.

Når du er registreret, er det meget enkelt:

- Gå ind på Filmstriben og tryk på billedet I MIDTEN af de tre billeder – Lån Film Fra Biblioteket.

- Find den film du ønsker at se.

- Tryk på ‘Se Filmen’ i venstre side.

Derefter kan der godt gå nogle minutter før hjemmesiden beder om dine oplysninger. Men så der det således ud:

- Så indsættes brugernavn, kode og tilmeldte bibliotek

- Derefter bliver du oplyst om hvor mange film, du resten af måneden har til rådighed. (du kan se tre film per måned)

- Du er nu i gang !

“The Three Caballeros”

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

Navn: The Three Caballeros
Produktions år: 1944/45
Produceret af: Walt Disney
Klassiker nr.: 7
Længde: 68 min
Sprog: Engelsk
Priser: Nomineret til 2 Oscars

Endnu en glemt klassiker – men med god grund!

Anders and modtager tre gaver, alle fra hans venner i Latinamerika. Den første gave er en filmfremviser og et lærred. Anders begynder at se filmen, som indeholder fortællinger om en masse fugle i Sydamerika. Der er bl.a. en historie om en lille pingvin fra Sydpolen, som drømmer om at komme til det varme Sydamerika, men bliver han nogensinde tilfreds? Første del af filmen er nu meget sød, men måske skulle de også bare have stoppet det der.

Filmen fortsætter med en rejse rundt omkring i Latinamerika. Der er en historie om en dreng med et flyvende æsel, man besøger nogle badestrande i Mexico og kommer til forskellige fester. José viser Anders and rundt i Baia, men senere joiner cowboyhanen Panchito deres rejse.

Filmen er en af Walt Disneys helt tidligere produktioner og det er meget tydeligt. Filmen blander tegnede figurer med film ”i levende live” og det har nok fungeret i ’44, men i dag – nej…

Helt ærligt, så spolede jeg mig igennem de sidste 15 min., den er simpelthen så kedelig. Starten var meget god, men det bliver bare værre og værre med sang og dans og intet rigtigt handlingsforløb.

Filmen får et enkelt Mickey-hoved. Det får den fordi, den på trods af at være ret kedelig, giver en masse informationer om kulturen og den måde man levede på i Latinamerika. Og den har nok også været banebrydende god for næsten 70 år siden.

Prøv at kig på det her klip! The Three Caballerons – Lilongo

Kan du lide hvad du ser, så go for it. Så er det filmen lige for dig, for sådan bliver det nemlig ved og ved. Er det ikke lige noget for dig, så lad vær med at se den! Se i stedet en knap så gammel klassiker, som f.eks. den gen-udgivede ”Løvernes Konge” – “Løvernes Konge” – Cicle of Life(youtube)
Anmeldelse af “Løvernes Konge: “Løvernes Konge” er tilbage! 

 

 

 

 

 

Pages:12»