18th Oct2011

“Løvernes Konge” er tilbage!

by Rebekka Sophie Valentin Nielsen

”Ventetiden er forbi. Kongen er tilbage!” – Sådan står der bag på coveret af den nye udgave af den elskede klassiker ”Løvernes Konge”. Og det har i sandhed været en lang ventetid! Mange af jer ved det måske ikke og tror jeg er sindssyg, fordi jeg har siddet og ventet længe på at en gammel film udkom igen – jeg kunne vel bare gå ned og købe den? – Men nej…  Disney har lavet det sådan, at hver generation skal have deres egne Disney klassikerer. Derfor har Disney, efter at have udgivet alle klassikerne på DVD, valgt at hver klassiker kun bliver udgivet hver 7-10 år. Altså kan man komme til at vente mange år på, at gense en ellers gammel film – medmindre man selvfølgelig har været så heldig at nå at købe den på DVD eller måske har en gammel VHS udgave :)

”Løvernes Konge” blev sidst udgivet som specialudgave i 2003, men er nu stærkt tilbage som ’Diamond Edition’ 8 år efter. Mange har ventet spændt og filmen er blevet solgt brugt til rigtig mange penge, for det meste omkring 500,-, men jeg har hørt om en som fik et bud på 1000,- for sin brugte ”Løvernes Konge” dvd.

Nu ikke mere snak – videre til anmeldelsen af en af de bedste Disney klassikere nogensinde.

 

Disneys klassiker nummer 32 ”Løvernes Konge”

 
Navn:
Løvernes Konge / The Lion King
Produktions år: 1994
Produceret af: Disney  (Don Hahn)
Klassiker nr.: 32
Længde: 85 min.
Sprog: Engelsk, dansk og norsk
Priser: 2 Oscars og 2 Golden globe

 

De fleste af jer, kender garanteret godt hele historien om Simba, Løvernes Konge. Og heldigvis er der ikke ændret noget som helst af handlingen i denne re-release, men jeg vil nu alligevel meget kort fortælle hvad filmen handler om.

Filmen handler om Simba, en lille løveunge, som igennem filmen bliver voksen og tager ansvar. Simba er søn af Mufasa, Løvernes Konge. Scar er Mufasas onde bror, som kun er ude på at overtage magten i samarbejde med hyænerne. Simba skal igennem en masse, men uden at afsløre for meget, så ligesom i alle andre Disney klassikere, så ender filmen jo selvfølgelig lykkeligt – for hvis de ikke ”levede lykkeligt til deres dages ende”, så ville de jo ikke være en rigtig Disney-film, vel? På sin vej møder Simba to helt fantastiske karakterer, Timon og vortesvinet Pumba. Timon og Pumba har et helt fantastisk syn på livet, de spiser biller og deres motto er ”Hakuna Matata”, som betyder ’Ingen bekymringer’. Efter at Simba har været lidt vidt omkring, leder den vildt mærkelige abe/bavian Rafiki ham på rette spor igen.

Filmen handler ikke kun om Simbas vej til at blive konge. Den handler også om livets store kredsløb, som vi alle er en del af, om at man hverken skal dvæle i fortiden eller flygte fra den, men man skal lærer af den og til sidst ”Hakuna Matata”, ingen bekymringer. Der vil altid være nogen til at guide dig på vej, men det er selvfølgelig nok ikke altid de døde konger, som glor på dig oppe fra himlen :D
Klip fra “Løvernes Konge”

”Løvernes Konge” er nok, som mange siger, en af de mest elskede Disney klassikere og det er heller ikke uden grund, at mange folk har ventet utålmodigt på at få den hjem på hylden. Musikken, farverne, karaktererne, handlingen og ikke mindst moralen fanger helt ekstremt. Er man begyndt at se starten, hvor alle dyrene samles ved kongesletten, for at se Simba, kan man ikke slippe filmen igen. Man lytter til ”Circle of Life” sunget af Elton John eller den danske ”En Verden af liv” og i forhold til den VHS version jeg lige havde set, så var det da næsten til at tude over, hvor flot billedet er og hvor helt fantastisk lyd der er.
“Løvernes Konge” – Cicle of Life

Men skal man se den på dansk eller engelsk? Jeg er født i samme år som ”Løvernes Konge”, så filmen har altid været en del af min barndom. Dengang så jeg den selvfølgelig på dansk og jeg vil derfor altid synes der er noget helt specielt ved den danske version. Det heldige ved DVD frem for VHS er jo, at man selv kan vælge om man vil se den på dansk eller engelsk, da begge versioner ligger på dvd’en. Det er jo meget en smagssag. Intet slår de engelske sange, de er altså bedst på engelsk, selvom de danske heller ikke er værst. Men der er altså også noget over Rafiki, som Peter Belli har lagt stemme til på dansk. Mit bud – se begge versioner :p

Alt i alt synes jeg, at ”Løvernes Konge” er en helt fantastisk film. Den har så mange gode elementer og det er nok også grunden til de to Oscars og Golden Globes.
Det blev en lang anmeldelse, som jeg faktisk har haft svært ved at lave. Filmen var i forvejen en af mine favorit film, så det har været rigtig svært at sige hvorfor jeg egentlig synes den er god. Jeg håber at jeg lidt har fået givet et billede af hvad filmen handler om og hvorfor jeg synes det er sådan et mesterværk.

 

Surprise… 5 ud af 5 Mickey-hoveder.

 

Her i ferien hvor du ikke ved hvad du skal lave, så er det altså et must, at se ”Løvernes Konge”!

 

Filmen udkommer i dag d. 18. oktober på DVD. BluRay combo-pakken er allerede udkommet, den kom d. 20. september. Begge versioner kan købes stort set overalt. I dagligvarebutikker, som Kvickly, Brugsen og Føtex, på diverse tank-stationer, men selvfølgelig også i Fona, Expert osv.
Trailer

One Response to ““Løvernes Konge” er tilbage!”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>